5 gode tips til billeje
En af feriens største fælder er, når du lejer en bil under din ferie. Processen med at leje en bil på ferien burde være enkel – du lejer en bil, bruger den til at køre i og så afleverer du den tilbage igen. Det kan lyde, som om der ikke ligger meget i det, men sandheden er noget helt andet. Biludlejningsbranchen er et kæmpe marked, som genererer millioner af kroner om måneden, og alle biludlejningsselskaber prøver at udkonkurrerer hinanden.
Alle prøver at hive så mange kunder hjem som muligt, så de gør brug af mellemmænd for at komme ud til flere kunder. Deri ligger fælden; fordi hvis der er mange mellemmænd, risikerer du at skulle sidde tilbage med regningen. Det er selvfølgelig ærgerligt, at du ikke kan leje en bil uden at skulle gå igennem en stressende proces, men sådan er og bliver det. Herunder giver vi 5 tips til, hvordan du undgår at ryge i fælden.
Tips 1 og 2
Det første tip vi vil give dig, er at holde hovedet koldt og ikke tabe overblikket. Når du taber overblikket, vil du begå mange fejl, der til sidst kan have indflydelse på din ferie. Vi ved godt, at det kan være svært at gøre det efter en lang flyvetur, og hvis du har skrigende børn med, som ikke kan være rolige, kan det ende helt galt. Tag en dyb indånding og tæl til ti.
Tip nummer to er, at du skal endelig huske at bestille din lejebil i god tid, fordi der er mange penge at spare. Du kan i mange tilfælde finde billigere lejebiler, og risikoen for, at din drømmebil er taget, er meget lav. Det er ligesom med flybilletter; bestiller du din flybillet 6 uger inden din rejse betyder det ofte, at man kan spare en del penge ved det. Nogle biludlejningsfirmaer giver helt op til 25% rabat.
Tips 3 og 4
Et godt råd for at spare penge er, at du gør dig klog i at kende dit kørselsbehov. Det kan godt betale sig at overveje på forhånd, hvor mange kilometer du regner med at køre pr. dag. Det hjælper at have planlagt, hvor du vil hen på din ferie, så du slipper for at betale for en forkert kilometerpakke. Nogle biludlejningsfirmaer tilbyder fri kilometerforbrug uden ekstra omkostninger, men det bør du ikke regne med.
Når du vælger din lejebil, gør du klogt i at vælge en bil i den rigtige størrelse til dit behov. Hvis I er en familie, skal i selvfølgelig bestille en stor bil. Siden I skal tilbringe meget af tiden inde i bilen, bør du overveje at bestille en bil, der er lidt større, så der er mere komfort. Endelig skal du også tage højde for, om der er nok bagageplads, så du kan have alle dine ting med.
Tip 5
Tager du på ferie i et andet land, siger det sig selv, at du skal gøre dig bekendt med de lokale forhold som f.eks. love og trafikregler. Reglerne og lovene kan være anderledes end i Danmark, specielt hvis du rejser til Asien. Ud fra vores egen erfaring er trafikreglerne i lande som f.eks. Vietnam helt hen i vejret. Det er som om, der ikke findes nogen trafikregler. Du gør klogt i at lave research inden din rejse.